Hvad er spiritualitet?
Denne kontakt og dette arbejde har medført, at du nu også snart på hjemmesiden MariaSkolen (samt allerede nu på facebook) kan følge med i kanaliseringer mv fra blandt andet Kryon, Maria, Celeste og Sct Germain.
Kryon
Kryon er en “Energi” en “Bevidsthed”, så derfor kan der ikke tages billeder – men ca således præsenterede han sig for mig . Mit første bevidste møde med Kryon var et lidt hårdt møde: Han viste sig i mit soveværelse og holdt mig vågen en helt nat og viste mig billeder og film lynende hurtigt om, hvordan visse ting hænger sammen. Meget handlede om projektioner og bevidsthed om dette. Jeg var klar over undervisningen i det og også at jeg blot er “studerende” og intet ved. Følgende sommer kanaliserede jeg Kryon, hver morgen, og først der slap en meget stor “spænding” i mit indre – en spænding der viste mig, at når jeg skal tage beskeder, så sker der noget specielt med mit system/min krop. Året efter kom der et “system”, som flere nu er undervist efter, og energierne er dermed ved at spredes. Systemet klargør primært krop og sjæl for ændringer og forberede egen vej. Systemet hedder Kryon-Lys-Meditation og er et samarbejde mellem Kryon og Maria i at støtte os i vores udvikling.
Jeg har arbejdet med forskellige energier/mestre gennem årene. Maria kom meget igennem til mig december 2010, hvor et specielt samarbejde gik i gang.
Dette skete nogle måneder efter mødet med Kryon i en periode, hvor jeg måtte stille store spørgsmålstegn til livet, til kærligheden, og til hvad alting handler om. Hun var et svar på hjælp jeg manglede, præcis sådan er det ofte, når Mestre og hjælpere kan komme os nær: der skal være en åben dør.
Og tak til Birgitte og Peter Fich for lån af billeder.
Du kan se meget mere om deres kunst her.