Healing handler om at få tilført / afbalanceret energier i og omkring din krop samt energilegemer.
Healing kan støtte dig op fysisk, men også på den følelsesmæssige og mentale front er healing et stærkt redskab, der generelt virker støttende, afstressende og beroligende.
Mit fokus som healer er at arbejde til dit “højeste bedste”.
Bemærk at der igen (fra december 2015) vil være muligheder on/off for at modtage gratis fjernehealing. Du kan følge dette via arrangement-kalenderen, eller ved at melde dig på det generelle nyhedsbrev.
På klinikken arbejdes med :
- Opretning af energibaner (meridianer)
- Healing på chakras
- Reiki
- Lysets Kilde
- Healing med mestre og engle
- Atlantis healing
- Desuden er der mulighed for fjernhealing, hvis du ikke har mulighed for at komme.
Du kan læse mere om healing og om de forskellige ting nedenfor.
Mere om healing generelt:
Healing er en behandlingsform, der har været anvendt meget længe.
Healing findes i forskellige udformninger – men fælles for dem alle er, at de ved at tilføre energi påvirker kroppen positivt. Generelt er healing et stærkt værktøj til at støtte kroppen i at genvinde sin balance – evt. i kombination med f.eks. gode vitaminer, eller andet du gør.
Under healingen arbejdes der på dine krops energier, dine 7 chackra (rod, hara, solar-plexus, hjerte, hals, pande og krone) samt på andre steder af kroppen, der har behov for det.
Mennesker er ikke ens – og derfor vil den healing du modtager også blive rettet ind mod det, der er bedst for dig.
Det er forskelligt, hvordan man oplever at blive healet:
Nogen bliver meget afslappet og føler velvære. Nogle ser farver og billeder under forløbet. Nogle mærker kulde, /varme og “sus”. Nogle føler det som om der “bliver pillet inden i”. Og nogen føler ikke de mærker noget mens selve healingen står på.
Reaktionen på healing er forskellig, alt efter, hvilke problemer man har.
Udrensnings-symptomer kan forekomme (hyppigere toilet besøg, mere tørst, drømme, følelser der dukker op).
Typiske reaktioner er:
- Bedre søvn
- Mindre stress
- Færre smerter
- En oplevelse af større glæde i hverdagen
- Mere positivitet
- Bedre fordøjelse
Energibaner / meridianer
Alt består af energi – det samme gør vores krop og vores celler. Det æteriske legeme, som er et energilegeme der er udenom kroppen og igennem kroppen indeholder bl.a. “veje” som energien kan flyde via. Disse kaldes meridianer. Meridianer fungerer ligesom en ensrettet vej: energien skal flyde een vej. Lige som i trafikken kan der opstå problemer : måske opstår der noget uventet og trafikken klumper sammen eller går i stå, eller måske må der bakkes. I vores liv er det bl.a. hændelser og følelser der kan lave “bøvl i trafikken” . Når jeg arbejder på dine meridianer direkte, eller via fx zoneterapi, eller akupunktur, så arbejder jeg på at flytte klumperne og få trafikken (energien) til at glide rette vej, hvilket alt i alt giver overskud til din krop så den kan tage sig af andre ting.
Det hænder at jeg beder mine klienter om at arbejde på meridianerne selv – hvilket alle kan finde ud af og mange er rigtig dygtige til.
Chakra
Her i Danmark arbejder man ofte ud fra at der er 7 chakras i kroppen. Der findes og langt flere end disse.
Disse 7 chakras er:
- Rod ( rødt på billedet nedenfor)
- Hara (Orrange på billedet nedenfor)
- Solar Plexus (gul på billedet nedenfor)
- Hjerte (grønt på billedet nedenfor)
- Hals (blåt på billedet nedenfor)
- Pande (“det 3. øje”)
- Krone (lilla på billedet nedenfor).
Ud over disse så findes der bla. chakras i hænder og fødder.
Chakra er energiområder : områder i kroppen hvor udvekslingen af energi mellem os og vores omgivelser sker.
Healing med mestre og engle:
Under denne healing er det engle og opstegne mestre osv der healer -, og det vil sige, at healingen ikke ”begrænses” af, at jeg er ”mellemled”.
Healing med Engle, mestre mv. indeholder meget stor kærlighed og megen stor indsigt – ikke blot i hvem vi er her og nu, men også i, hvem vores dybeste jeg/vores sjæl er.
Healing sker ikke blot på her og nu, men der heales også på tidligere livs oplevelser, og der kan ske sjælehentning fra tidligere liv. Ligeledes vil der ske integration af energi og bevidsthed som vil påvirke og støtte dig fremover. Healingens kilde er den højeste kilde i universet.
Før vi starter snakker vi om healingens formål: fysiske gener, følelser du ønsker hjælp til at slippe, problemstillinger i det hele taget.
Derefter bliver du lagt på briksen med et tæppe over dig. Der bliver sat blid musik på og derefter be’r jeg en mester/engel (fx sct. Germain, Maria eller Celeste) om at tage over og lave healingen og også indkalde andre mestre/engle, der skal heale på dig. Dette sker med ønsket om at det du ønsker healet vil blive healet samtidig med at alt vil ske til dit højeste bedtes, således at også det vi ikke-har-tænkt eller vidst kan blive bearbejdet og støttet.
Da energien er meget stærk vil jeg (normalt) ikke røre ved dig imens, men vil stå eller sidde et stykke væk fra dig, for ikke at trække energien ned.
Jeg vil fortælle dig det, jeg observerer der sker, og jeg vil give dig de ord og vejledninger og information i øvrigt, som jeg bliver bedt om. Alt overgives til engle, mestre og ”dit højste bedste”.
Ønsker du at få det der siges undervejs optaget, så er det en mulighed.
Se også informationen under Kanalisering.
Reiki Healing
Reiki healingen bruger jeg ikke specifikt mere, men jeg stiller mig derimod åben for de healingsenergier der vil komme.
Vil du dog vide lide mere om Reiki, så læs med her:
Reiki healingen er en japansk healing metoder, der er over 2000 år gammel.
Reiki healingen blev genopdaget i 1920’erne af dr. Mikao Usui der, fordi han ikke kunne svare på sine elevers spørgsmål om Jesus healingsmoetoder, besluttede sig for at at undersøge sagen nærmere.
Han rejse til USA og læste teologi, men fandt ikke svarene i de kristne skrifter – og heller ikke i de kinesiske.
Herefter rejse han til Nordindien og vendte senere tilbage til Japan.
I Japan fandt han nogle sanskritformularer og sanskrit-symboler i gamle buddhistiske sutraer – og disse lod til at indeholde svarene på hans spørgsmål.
Herefter tog han til det hellige bjerg Kuriyama, hvor han fastede og mediterede i 21 dage i håbet om at komme i forbindelse med det bevidsthedsplan som sanskritsymbolerne var nedskrevet på og for at kunne bestemme sandheden i deres indhold.
Han læste i sutraerne, sang og mediterede i dagevis.
På den 21. dag så han et skinnende lys, der hurtigt bevægede sig mod ham. Lyset kom hurtigt nærmere, blev større og større og ramte ham til sidst midt i panden.
Dr. Usui troede han skulle dø , men sn så nu sanskrit-symbolerne foran sig i skinnende guld.
Det var sådan dr. Usuis Reiki-system blev skabt.
Reiki’ens 5 grundprincipper
I dag vil jeg være taknemmelig
I dag vil jeg være ubekymret
I dag vil jeg være uden vrede
I dag vil jeg være ærlig over for mig selv
I dag vil jeg være kærlig og ærbødig overfor alt levende
Healing til dyr
Vores dyr nyder naturligvis også godt af behandlinger og opmærksomhed, lige som vi selv gør.
Er du interesseret i healing til dit dyr (hund, hest, kat, fugl) så kan det laves som fjernhealing, hvor der aftales et tidspunkt for healingen.
Hvis det er muligt, vil jeg gerne have tilsendt (evt. via mail) et billede af dyret først.
Også vores dyr nyder godt af healing