En minitest er en mulighed, hvis der blot er ganske få ting du vil testes for. Varighed er ca 10 minutter.
Det kan være en test for eksempelvis en af disse ting:
- Om du har ren candida-ubalance
- Om du er generet af jordstråling
- Hvor gammel din krop synes du er
- Test på max 5 medbragte produkter mht. dosering.
- Evt. som statusmåling (cellealdre) hvis du er i et biopatisk forløb, testen er da gratis).
Ønsker du en større og mere tidskrævende test så skal du vælge en vitamin/mineral-test eller en biopatisk test.
Et par forklaringer kommer her:
Candida-ubalance
Candida er en ubalance i tarmfloraen, som kan genere en hel del. Læger osv. opdager normalt ikke denne ubalance – eller tillægger den ikke en særlig stor værdi.
Men candida ubalancen er ofte medvirkende årsag til allergier, mave/tarmproblemer, manglende optagelse af vitaminer/mineraler osv.
Har du denne ubalance er det en god ide at undgå sukker, gær, hvedemel, mælk, sodavand og kaffe så vidt det overhovedet er muligt.
Du kan støtte den gode tarmflora, der hjælper med at holde Candida nede, ved at tage mælkesyrebakterier (f.eks. Symbioflor eller Symbioplex) – og evt. homøopatiske præparater som fx. albicansan.
Candida er en drilsk ubalance – som ofte er på sidelinien ved andre sygdomme/symptomer.
Test af egne vitaminer (max 5)
Testen går ud på, at du kan få checket dine egne vitaminer / mineraler/kosttilskud, så du ved, om du optager dem godt nok og om doseringen er ok for dig.
Testen omfatter op til 5 stk. vitaminer/mineraler/kosttilskud som du selv medbringer. Ønsker du at få testet flere må du vælge at få en Vitamin/mineral test i stedet for.
Testen af egne vitaminer indgår altid i en vitamin/mineral/fedtsyre test og biopatisk test, hvis du har lyst.
(Det er jo rart at vide, om de er ok),
Jordstråling
Jordstråling er stråling der kommer fra jorden/undergrunden.
Ofte siger man bare “jordstråling” men i virkeligheden er stråling fra vand og forkastninger lige så “slemme”.
Læger osv. arbejder ikke med dette fænomen, så derfor observeres det ikke, hvis man er generet af det.
Er man generet af jordstråling der, hvor man sover, så er det ofte svært at sove godt nok. Ligeledes virker strålingen “tærende” på kroppen således, at det er svært at regenere godt nok.
Er du generet af jordstråling der, hvor du sover, så vil jeg anbefale, at du enten flytter din seng til et bedre sted, eller at du måske får en opmåler ud, der kan rådgive dig.
Kig evt her: http://www.jordstraaling-effekt.dk/ eller hos Mathiias: http://www.biohus.dk/ .
Får du ændret omstændighederne mht. jordstråling i dit hjem vil en forbedring ofte kunne testes frem i løbet af 1-2 måneder (men vil normalt mærkes meget hurtigere).
Jordstråling kan flyttes / ændres vha. visse krystaller, jordakupunktur, “en effekt” o.a.
Der er mange forskellige holdinger til, hvad der virker bedst og mest.
Nogen vil meget logisk kunne sige at “jeg bor jo på 3. sal så det rammer ikke mig” – men desværre må jeg fortælle, at stråligen går lodret op fra jorden og derfor er ligeglad med, hvilken etage du bor på .