![\"Genklangfrauniverset_bogomslag_web_\"](\"http:\/\/dengyldnezone.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/05\/Genklangfrauniverset_bogomslag_web_-211x300.jpg\")
<\/p>\nHer ser du mit bidrag til bogen “Genklang fra Universet”.<\/p>\n
<\/p>\n
Bogen er foranlediget af Merete Gundersen og skrevet af hende samt 20 facebook venner om emnet spiritualitet.<\/p>\n
Min historier hedder ” En smuk k\u00e6de af tilf\u00e6ldigheder og valg” og beskriver meget godt en del af den rejse jeg har v\u00e6ret p\u00e5 i mit liv.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n Min fort\u00e6lling …..<\/p>\n En smuk k\u00e6de af tilf\u00e6ldigheder og valg<\/strong><\/p>\n af Gitte Damg\u00e5rd<\/p>\n <\/p>\n Jeg har fundet en tillid til, at der er nogen eller noget, der ved mere, end jeg, og samler livets tr\u00e5de for mig. M\u00e5ske er det universet, m\u00e5ske er det livet, m\u00e5ske er det sk\u00e6bnen, m\u00e5ske er det Gud. Men jeg oplever, at jo mere tillid jeg har til, at \u201dder er styr p\u00e5 det,\u201d og jo mere jeg kan give slip, des bedre g\u00e5r det.<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r jeg kigger tilbage i mit liv, s\u00e5 er der mange ting, der p\u00e5 forskellig vis har v\u00e6ret med til at \u00e5bne for en anden m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5 og leve p\u00e5: min spiritualitet. Spiritualitet er et stort ord, synes jeg, men i virkeligheden handler det jo om at v\u00e6re \u201d\u00e5ndelig,\u201d men ikke n\u00f8dvendigvis i form af at v\u00e6re tilh\u00e6nger af en speciel religion. Spirit\/\u00e5nd handler nok mest om at se, at noget er st\u00f8rre, end det fysiske menneske, at noget at st\u00f8rre end mig og min krop, og det jeg lige ser omkring mig. Jeg opfatter meget spiritualitet som \u201den vej\u201d, der viser sig: en anden m\u00e5de at opleve<\/em> p\u00e5, en anden m\u00e5de atv\u00e6rdis\u00e6tte<\/em> livet p\u00e5. <\/p>\n Jeg husker en bestemt begivenhed, som har v\u00e6ret med til at dreje mit liv i en fantastisk retning, og som har gjort, at jeg i dag opfatter nogle ting helt anderledes end f\u00f8r. Det er nok f\u00f8rste gang, jeg meget bevidst<\/em> oplevede noget, jeg skulle forholde mig til p\u00e5 en ny m\u00e5de, fordi det var s\u00e5 tydeligt for mig, at jeg ikke kunne v\u00e6lge at ignorere det, selv om oplevelsen var stille og blid. Denne og andre begivenheder har gjort, at jeg i flere omgange har m\u00e5ttet kigge p\u00e5 mit liv og gense h\u00e6ndelser, revurdere holdninger og overveje beslutninger \u2013 genst\u00f8be mit fundament.<\/p>\n Det var efter julen for ca. 12 \u00e5r siden, og tingene skulle pakkes v\u00e6k igen: lysting<\/span>, nisser, julepynt, glaskugler, engle og figurer, ja, masser af tingeltangel, som er fremme hvert \u00e5r, og som er med til pr\u00e6ge huset, n\u00e5r det er december. Dette \u00e5r var ingen undtagelse.<\/p>\n Da jeg pakker to englefigurer i min klinik, som er i underetagen i mit hus, ned i en \u00e6ske, f\u00f8ler jeg pludselig, at alt i rummet bliver forandret. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at s\u00e6tte ord p\u00e5, men m\u00e5ske f\u00f8ltes det koldere og mere kedeligt. Det f\u00f8ltes som om, at livet i et sekund blev gr\u00e5t i stedet for fyldt med farver. Som om at gl\u00e6den i mig forsvandt.<\/p>\n Jeg kan huske, at jeg undrede mig, og at jeg kiggede ned i kassen med engle og nisser.<\/p>\n Jeg undrede mig tilpas meget til, at jeg tog de to engle og satte dem tilbage. Og pludselig var alt igen modsat. Nu var der varmere igen, det f\u00f8ltes som om livet fik farver, og at gl\u00e6den i mig kom tilbage.<\/p>\n For at v\u00e6re sikker p\u00e5, at der virkelig skete noget, lavede jeg \u00f8velsen igen: v\u00e6k med de to engle \u2013 retur med de to engle, og det samme skete. Jeg blev n\u00f8dt til at konstatere, at der da var sket noget. Der var noget, der var specielt. Der var noget, som jeg ikke kunne ignorere eller forklare. Efter \u201dengle-episoden\u201d fik jeg af og til nogle minutter med en f\u00f8lelse af \u201dtotal k\u00e6rlighed\u201d. Det kunne v\u00e6re enkelte minutter med dages, ugers eller som oftest m\u00e5neders intervaller. Det f\u00f8ltes alt for sj\u00e6ldent, men n\u00e5r det skete, s\u00e5 var det ganske fantastisk, og noget jeg \u00f8nskede ville vare ved. Hvis jeg skal s\u00e6tte ord p\u00e5 f\u00f8lelsen, s\u00e5 svarer det til at v\u00e6re forelsket og s\u00e5 ganget med 100 uden at rette fornemmelsen mod en partner eller k\u00e6reste. S\u00e5dan var f\u00f8lelsen. Stor. Intens. Massiv. Fantastisk. Skels\u00e6ttende. Sv\u00e6r at s\u00e6tte ord p\u00e5. Jeg havde sv\u00e6rt ved at finde ud af, hvorfra det kom, og hvordan det opstod, Der var ingen tvivl i mit indre, om at \u201ddet\u201d var noget, der passede mig og mit indre, min sj\u00e6l, rigtig godt. Det f\u00f8ltes rigtigt. Det f\u00f8ltes, som om jeg genkendte<\/em> noget. Kontrasten, n\u00e5r fornemmelsen ikke var der, var stor. Det ene \u00f8jeblik: k\u00e6rlighed, lys, gl\u00e6der, spontanitet, liv, humor \u2013 det andet \u00f8jeblik det, som jeg vil kalde et \u201dfladt liv\u201d eller en \u201dflad fornemmelse\u201d. En fornemmelse af tomhed og af, at der manglede noget.<\/p>\n Det var helt indlysende, hvad jeg havde lyst til og brug for. Men hvordan skulle jeg f\u00e5 fat i fornemmelsen igen? Hvordan skulle jeg lokke den til at bo i mig hele tiden?<\/p>\n <\/p>\n Mit liv blev som en bog, jeg havde l\u00e6st \u00e9n gang, men som gav en anden mening, da jeg \u00e5bnede den igen og kiggede p\u00e5 nogle af enkeltdelene. Jeg vil nu \u00e5bne denne bog igen, sammen med dig.<\/p>\n <\/p>\n Jeg er ikke d\u00f8bt og konfirmeret. Jeg er vokset op uden nogen speciel religi\u00f8s tilknytning. Som barn havde jeg mange tanker om, hvad Gud var for en st\u00f8rrelse, og jeg oplevede stor angst for, om sk\u00e6rsilden fandtes, og om Gud ville have mig, n\u00e5r jeg d\u00f8de. Jeg t\u00e6nkte over, hvad der i det hele taget skete, n\u00e5r man d\u00f8de. Jeg var bange for sp\u00f8gelser, m\u00f8rke, lyde, fornemmelser. Jeg var bange for alle de ting, som jeg kunne m\u00e6rke og fornemme, men ikke s\u00e6tte ord p\u00e5, og jeg var bange for mine egne tanker, og bange for andres tanker og holdninger, som jeg ofte kunne m\u00e6rke meget tydeligt. Jeg f\u00f8lte mig utryg, n\u00e5r andre sagde \u00e9n ting, men mente noget ganske andet, s\u00e5dan som jeg tit oplevede, at voksne gjorde. Jeg vidste ogs\u00e5, at jeg for at klare mig, m\u00e5tte vise et glad ansigt s\u00e5 meget som muligt, da mine for\u00e6ldre ellers bekymrede sig, og deres bekymring var meget h\u00e5rd for mig at m\u00e6rke. De havde i forvejen mange bekymringer, og jeg \u00f8nskede ikke at belaste dem yderligere. Det var sv\u00e6rt, for jeg havde ofte ondt i kroppen, og hverken l\u00e6ger eller piller kunne hj\u00e6lpe. I skolen var jeg udsat for mobning, men blev bedre og bedre til at gennemskue, hvordan jeg kunne \u201dlukke ned\u201d og lade som ingenting.. Inden i var jeg fyldt med t\u00e5rer, angst, usikkerhed. Uden p\u00e5 var jeg neutral. Jeg gr\u00e6d p\u00e5 vej hjem fra skole, jeg gr\u00e6d under dynen, jeg gr\u00e6d p\u00e5 toilettet, jeg gr\u00e6d, n\u00e5r jeg var alene, for jeg oplevede, at ingen kunne hj\u00e6lpe mig eller forst\u00e5 mig.<\/p>\n Jeg m\u00e6rkede dog, at de, der mobbede og drillede mig, ofte havde det rigtig skidt selv, og bare afreagerede, som de bedst kunne \u2013 men samtidig bekr\u00e6ftede det p\u00e5 en m\u00e5de, at der m\u00e5tte v\u00e6re noget galt med mig. Jeg f\u00f8lte simpelthen ikke, at jeg h\u00f8rte hjemme nogen steder. Jeg \u00f8nskede mig s\u00e5 meget at \u201dkomme hjem\u201d, hvor jeg h\u00f8rte til, for det var tydeligvis ikke her p\u00e5 jorden, hvor jeg m\u00e5tte v\u00e6re havnet ved en fejl. En aften stod jeg p\u00e5 pl\u00e6nen ved Lyngby M\u00f8lle med h\u00e6nderne rakt mod himlen og bad i mine tanker om, at blive hentet og h\u00e5bede, at \u201dnogen\u201d s\u00e5 mig.<\/p>\n <\/p>\n Det var ikke noget, jeg talte med mine for\u00e6ldre eller andre om, men det var noget jeg puslede med selv. N\u00e5r jeg pr\u00f8vede at bringe disse emner op, fik jeg ingen svar, eller fik at vide, at \u201ds\u00e5dan er det ikke,\u201d eller \u201ddet er din fantasi\u201d. For at finde svar p\u00e5 mine mange sp\u00f8rgsm\u00e5l l\u00e5nte jeg alt, hvad jeg kunne finde p\u00e5 biblioteket om \u201dlivet f\u00f8r d\u00f8den\u201d, \u201dlivet efter d\u00f8den\u201d, ufoer, pyramider, psykologi, pendulering, jordstr\u00e5ler, reinkarnation, sund levevis, yoga, meditation. Noget forstod jeg. Meget forstod jeg helt sikkert ikke, for mange b\u00f8ger var skrevet for voksne eller i et sprog, der var meget alvorligt og sv\u00e6rt at forst\u00e5 for mig. Men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle finde det, jeg ledte efter. Jeg vidste heller ikke, hvad<\/em> jeg ledte efter. Jeg vidste bare, at jeg lede efter noget.<\/p>\n <\/p>\n Som 17-\u00e5rig flyttede jeg sammen med min k\u00e6reste, og der, i vores lille lejlighed, oplevede jeg kontakt med en mand, der var druknet i badekarret. Han ville helt klart ikke have, at jeg var der. Jeg var s\u00e5 bange. Jeg dulmede min angst, som jeg bedst kunne, men det fjernede den absolut ikke. Det hjalp, da vi flyttede, men stadig havde jeg episoder, hvor jeg m\u00e6rkede \u201dnoget\u201d og \u201dnogen\u201d. Jeg m\u00e6rkede, at jeg blev r\u00f8rt ved, s\u00e5dan som jeg havde m\u00e6rket det adskillige gange gennem min opv\u00e6kst. Jeg m\u00e6rkede, at nogen pr\u00f8vede at \u201dg\u00e5 ind i mig\u201d. Jeg vidste, at hvis jeg ikke passede p\u00e5, ville jeg blive sk\u00f8r. Jeg vidste, at jeg gik p\u00e5 kanten af, hvad man som menneske kan h\u00e5ndtere. Jeg pr\u00f8vede at ignorere, l\u00e6gge l\u00e5g p\u00e5, glemme. Mere positive var oplevelserne i gymnasiets oldtidskundskab, hvor jeg husker min forvirring, fordi jeg af og til havde en oplevelse af, at denne teori ikke var teori, men at det var rigtige personer vi snakkede om. Jeg f\u00f8lte deres n\u00e6rv\u00e6r lige som meget som elevernes og l\u00e6rerens n\u00e6rv\u00e6r, ja, m\u00e5ske endda mere. Det forvirrede mig. Jeg forstod det ikke, og pakkede oplevelsen v\u00e6k sammen med gymnasieb\u00f8gerne. Nogle \u00e5r senere oplevede jeg panikangst, der gjorde, at jeg havde sv\u00e6rt ved at f\u00e5 vejret i forskellige situationer, og jeg oplevede angst i busser og tog, der gjorde, at jeg ikke kunne finde ud af at komme ud af d\u00f8ren og noget s\u00e5 enkelt, som at betale i en butik var angstfyldt, og noget jeg undgik s\u00e5 vidt muligt. At komme ind i rum med mange mennesker var ligeledes meget voldsomt for mig.<\/p>\n <\/p>\n Midt i tyverne var jeg i gang med en edb-assistentuddannelse, som det hed dengang. Jeg havde fuldtidsjob om dagen, og gik p\u00e5 skole 3-4 aftener om ugen. En dag spurtede jeg af sted for at komme p\u00e5 arbejde til tiden, og p\u00e5 vej til arbejde passerede jeg en dame. Hun var helt almindelig, ikke ekstraordin\u00e6r p\u00e5 nogen som helst m\u00e5de, der var intet, der fik hende til at skille sig ud. Men hun havde \u201ddet\u201d. Da jeg gik forbi hende, s\u00e5 jeg lykken i hendes \u00f8jne. Indre ro. Hvile. Jeg husker, at jeg t\u00e6nkte: \u201dDet hun har, det vil jeg ogs\u00e5 ha\u2019\u201d.<\/em><\/p>\n Jeg husker ogs\u00e5, at jeg havde nogle oplevelser efterf\u00f8lgende, nogle enkelte dage hvor jeg var helt oversv\u00f8mmet af k\u00e6rlighed og f\u00f8lte mig s\u00e5 fyldt op, at jeg var ved at spr\u00e6nges. Ikke fysisk k\u00e6rlighed eller tiltr\u00e6kning, det var noget ganske andet. Vanemennesk, som jeg er og var, pr\u00f8vede jeg at s\u00e6tte navn p\u00e5 fornemmelsen og f\u00f8lelsen, men det var langt st\u00f8rre end bare k\u00e6rlighed til k\u00e6rresten \/manden \u2013 eller forelskelse. Det var en tilstand<\/em>. Det ord, der kommer til mig, n\u00e5r jeg skriver nu, er \u201dBliss\u201d. Men dengang n\u00f8d jeg bare fornemmelsen, og lod ellers emnet ligge. Ord som \u201dlys\u201d og \u201dk\u00e6rlighed\u201d begyndte at dukke op alle steder og begyndte at give en helt anden mening for mig.<\/p>\n <\/p>\n Jeg begyndte samtidig mere og mere at lytte til min intuition. Jeg f\u00f8lte mig st\u00f8ttet da jeg fik en kollega, som viste sig at have en ganske sk\u00f8n og dejlig intuition og en fantastisk humor. At m\u00f8de en, der brugte sin intuition og talte om den, var rigtig dejligt. Det var godt at s\u00e6tte ord p\u00e5. Jeg begyndte at have mere og mere tillid til, at det jeg fornemmede var rigtigt, og jeg opdagede endnu mere den sandhed, der nok altid har v\u00e6ret sv\u00e6r for mig at h\u00e5ndtere: at ofte siger mennesker \u00e9n ting, men t\u00e6nker og g\u00f8r noget ganske andet. Det skete p\u00e5 arbejdet, det skete i familien, det skete i vennekredsen, og det skete med mig ogs\u00e5.<\/p>\n Jeg inds\u00e5, at jeg blev n\u00f8dt til selv at pr\u00f8ve at blive mere \u201dens\u201d med mig selv: jeg blev n\u00f8dt til at v\u00e6re mere \u00e6rlig overfor mig selv og over for andre. Det var en beslutning, der gav mening, en beslutning, der var n\u00f8dvendig. Beslutningen var ikke let, for jeg havde ofte valgt at tie stille, n\u00e5r min mening skilte sig meget ud, af den grund, at det var sv\u00e6rt ikke at blive forst\u00e5et, ikke blive set.<\/p>\n Min oplevelse gennem livet havde langt hen ad vejen v\u00e6ret, at have mit eget indre liv, mine tanker, mine ideer \u2013 men kun at vise en anden side af mig selv, n\u00e5r jeg var sammen med andre: en side jeg t\u00e6nkte, at de kunne acceptere og som ikke kunne virke \u201dst\u00f8dende\u201d p\u00e5 dem og som ikke gjorde, at de t\u00e6nkte tanker, jeg ikke kunne li\u2019 at m\u00e6rke.\u00a0 Jeg har naturligvis ogs\u00e5 pr\u00f8vet, som mange andre, at blive lokket til at fort\u00e6lle noget om mine oplevelser, for derefter at v\u00e6re blevet gjort til grin for det, jeg fortalte og dermed ogs\u00e5 for min \u00e5benhed og min tillid til personerne og situationen.<\/p>\n I stedet for at vise mine egne 100% Gitte, s\u00e5 viste jeg de relevante 5% til den eller de personer, jeg var sammen med. Jeg beh\u00f8vede ikke spille roller eller \u201dtage masker p\u00e5\u201d \u2026 men jeg nedskar mit eget potentiale, hvis man kan sige det s\u00e5dan. Det svarer til at have en smuk buket roser, beholde den ene og trampe p\u00e5 de andre. S\u00e5dan var mit liv. Men mere og mere begyndte jeg at lytte til mig selv og f\u00f8lge mine egne ideer.<\/p>\n <\/p>\n Efter at have l\u00e6st til Edb-assistent, merkonom i informatik og in- og eksternt regnskab, startede jeg op p\u00e5 HD. At l\u00e6se et eller andet var et fors\u00f8g p\u00e5 at blive accepteret og p\u00e5 at f\u00f8le mig mere rigtig. Jeg pr\u00f8vede at optr\u00e6ne en side af mig selv, der kunne v\u00e6re ok at vise frem. Da jeg fik mine tvillinger, var det dog tydeligt, at det at have fuldtidsjob og samtidig l\u00e6se HD ikke helt harmonerede. Graviditeten satte sine sjove spor: L\u00e6gerne og jordm\u00f8drene sagde, der var \u00e9t barn. Jeg sagde, at der var to, og i min hjerte f\u00f8lte jeg, at der m\u00e5ske endda var tre. Tre uger f\u00f8r f\u00f8dslen blev det konstateret, at der var to. V\u00e6gt\u00f8gningen p\u00e5 over 40% resulterede i b\u00e6kkenl\u00f8sning og til sidst ogs\u00e5 forh\u00f8jet blodtryk. Jeg havde konstant ondt og sv\u00e6rt ved at g\u00e5 og bev\u00e6ge mig, men havde sv\u00e6rt ved at vise til nogen, hvordan det egentlig gik. Jeg var glad for, at min intuition havde givet mig besked om, at der kom to, \u2013 og det var en dejlig gave at f\u00e5. Allerede et par m\u00e5neder efter vidste<\/em> jeg dog, at der \u201dmanglede\u201d en; det var helt tydeligt for mig. Det gjorde et m\u00e6rkeligt indtryk p\u00e5 mig og gav mig den f\u00f8lelse at denne observation var meget <\/em>vigtig, og at jeg skulle huske den. To \u00e5r senere fik jeg \u201den eftern\u00f8ler\u201d, og var dermed den heldige indehaver af tre dejlige bleb\u00f8rn.<\/p>\n <\/p>\n Jeg havde fornemmet, at IT ikke lige var det, jeg ville for evigt\u00a0 og unders\u00f8gte markedet for alternative uddannelser. Jeg indhentede brochurer, ringede rundt, og jeg endte med at starte med at l\u00e6se til zoneterapeut om aftenen. Det tog dengang to \u00e5r og naturligvis m\u00e5tte jeg t\u00e6nke mig godt om, for det var ogs\u00e5 dyrt. Tidsm\u00e6ssigt skulle der s\u00e6ttes ressourcer af og jeg havde tre sm\u00e5 b\u00f8rn, fuldtidsjob og en mand, der af og til m\u00e5tte rejse halve og hele uger af gangen.<\/p>\n Uddannelsen var tilpas bred til, at jeg fik god viden om fysiologi, anatomi, sygdomsl\u00e6re, men ogs\u00e5 viden om det emne, jeg var mere interesseret i: zoneterapien og det, der havde med energi at g\u00f8re. P\u00e5 skolen fik vi instruktioner i, hvordan man stryger energier i den rigtige retning for at f\u00e5 dem til at l\u00f8be bedre og dermed \u00f8ge kroppens egne mulighed for at hele.<\/p>\n Jeg oplevede f\u00f8rste gang, hvor jeg skulle pr\u00f8ve at give zoneterapi til en anden elev, en meget m\u00e6rkelig fornemmelse. Det f\u00f8ltes, som n\u00e5r man som barn \u201dslog et \u00e6g ud\u201d p\u00e5 hovedet af hinanden: noget l\u00f8b ned over hovedet og ansigtet, og ned over kroppen p\u00e5 mig. Det kildede helt vildt. Jeg spurgte min l\u00e6rer om, hvad der skete, men fik bare kommentaren: \u201dDu m\u00e5 pr\u00f8ve at lukke af\u201d. Hvad bet\u00f8d \u201dlukke af\u201d?<\/p>\n En af gangene var jeg s\u00e5 heldig – eller uheldig? \u2013 at st\u00e5 for enden af en briks, hvor en af os elever l\u00e5. Vores l\u00e6rer str\u00f8g maveenergien fra n\u00e6sen og ned langs kroppen og benene og rystede s\u00e5 \u201daffaldet\u201d af der, lige i hovedet p\u00e5 mig. Jeg stod nok en meter v\u00e6k fra briksen, men jeg kunne klart fornemme det \u201dsnask\u201d og \u201dbwadr\u201d, der blev h\u00e6ldt lige i hovedet p\u00e5 mig, og s\u00e5 flyttede jeg mig naturligvis. Men hvad var nu det? <\/p>\n <\/p>\n En nat, et godt stykke tid efter at jeg havde haft oplevelsen med englefigurerne i min klinik, v\u00e5gnede jeg og var bare lysv\u00e5gnen. Foran mig stod en engel. Jeg havde p\u00e5 det tidspunkt oplevet dem p\u00e5 andre m\u00e5der, men denne nat stod hun der foran mig. Hun viste sig som engel men sammensat af millioner af sm\u00e5bitte lys (som celler, t\u00e6nker jeg bagefter) i neonfarver, klart skinnende – i mange farver, men ikke bl\u00e6ndende. Hver lille prik af farve var helt sin egen og farverne blev ikke blandet. Hun var rolig og rar at kigge p\u00e5. Det var en smuk og dejlig oplevelse og den eneste gang, jeg har set en engel pr\u00e6senteret s\u00e5dan. K\u00e6rligt og smukt og noget jeg vil b\u00e6re i mit hjerte altid.<\/p>\n <\/p>\n Efterh\u00e5nden fulgte flere og flere m\u00e6rkelige oplevelser hinanden i et t\u00e6ttere forl\u00f8b.<\/p>\n En dag, jeg havde en klient til healing i min klinik, stod der pludselig en for enden af briksen. Lilla i t\u00f8jet. \u201dFlot fyr\u201d, syntes jeg. Selv om det, jeg s\u00e5, var helt tydeligt og klart, s\u00e5 var det ogs\u00e5 helt klart for mig, at det ikke var en almindelig person, der stod der. Fornemmelsen var helt anderledes.<\/p>\n Jeg pr\u00f8vede at sp\u00f8rge, hvem han var, og hvad han ville. Men han kiggede bare p\u00e5 mig, og p\u00e5 det jeg lavede. Han var der nok i 10 minutter.<\/p>\n Da han forsvandt sagde han noget, der l\u00f8d som \u201dsang sjarman\u201d. Jeg anede ikke, hvad det var og brugte hele aftenen p\u00e5 at google p\u00e5 internettet for at finde noget information. Pludselig fandt jeg ham s\u00e5 \u201dSct. Germain\u201d. Jeg fandt b\u00e5de billeder men ogs\u00e5 tekst om ham og forstod, at han var en \u201dopstegen mester\u201d, men havde ikke helt styr p\u00e5, hvad det s\u00e5 indebar.<\/p>\n Et \u00e5rs tid senere stod der en dag (p\u00e5 samme m\u00e5de som tidligere) en dame ved min seng i sovev\u00e6relset. Det var tydeligt, at det ikke var en indbrudstyv eller en bes\u00f8gende, for hun var rolig, smilende og meget blid i sin v\u00e6ren. Fornemmelsen var ganske anderledes. Jeg pr\u00f8vede igen at sp\u00f8rge: \u201dHvem er du? Og hvad vil du?\u201d Og igen fik jeg ingen svar. Hun kiggede bare blidt og smilende p\u00e5 mig. Bl\u00e5 i sin kjole. Lysh\u00e5ret. Jeg oplevede hende med smukke kr\u00f8ller. Da hun gik, sagde hun det, der l\u00f8d som \u201dSel\u00e6st\u201d. Da jeg n\u00e6ste dag googlede, var det sv\u00e6rt at finde noget, men pludselig var hun der: \u201dCeleste\u201d.<\/p>\n Jeg havde ikke helt styr p\u00e5, hvad Sct. Germain og Celeste dukkede op for, men t\u00e6nkte, at det ville nok vise sig. Begge gange var det sket, hvor jeg ikke var alene. Senere har jeg f\u00e5et forklaringen p\u00e5 hvorfor: det var for ikke at skr\u00e6mme mig.<\/p>\n <\/p>\n Mine oplevelser med engle og med Sct. Germain og Celeste holdt jeg for mig selv, selv om det var store oplevelser for mig. Det var kun ganske, ganske f\u00e5, jeg fortalte det til. Herefter skete der det, at min datter, som ca. 12-\u00e5rig, begyndte at snakke med engle. Da hun fortalte om det, havde hun sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte ord p\u00e5, fordi vi faktisk ikke havde snakket om engle hos os. Hun kendte dem fra billeder i kirker og fra julepynten, men derudover var det ikke noget, som vi havde snakket om. Men hun fortalte om denne \u201dpige-engel\u201d, der hjalp hende og fortalte hende, hvordan nogle situationer kunne h\u00e5ndteres og l\u00e6rte hende nogle specielle ting ogs\u00e5.<\/p>\n Da jeg h\u00f8rte det, blev jeg b\u00e5de glad og chokeret. Den aften br\u00f8d jeg sammen, da hun var g\u00e5et i seng og bare gr\u00e6d og gr\u00e6d og kunne slet ikke stoppe. Min stakkels mand anede ikke, hvad han skulle g\u00f8re og spurgte bare: \u201dSkal jeg ringe til din mor?\u201d. Men jeg var ogs\u00e5 glad, fordi jeg syntes, at mine engleoplevelser har v\u00e6ret smukke, men chokeret og ked af det, fordi jeg blev nerv\u00f8s for, om hun, min sk\u00f8nne, sk\u00f8nne datter, skulle opleve det samme, som jeg havde oplevet igennem hele mit liv: at det er sv\u00e6rt at tale om, og at man let kan blive til grin, at andre ikke forst\u00e5r det, at man let f\u00f8ler sig isoleret og alene, at man ikke kan vise, hvem og hvad man er, uden at andre f\u00f8ler sig usikre, p\u00e5 bar bund og i \u00f8vrigt lynhurtigt skifter emne til at snakke om et eller andet, som de godt kan finde ud af: biler, madopskrifter, fiskeri, h\u00f8jh\u00e6lede sko, tasker, sidste fest de var til, den tilbygning de har planlagt osv.<\/p>\n Oplevelsen blev startskuddet til, at jeg meldte mig p\u00e5 clairvoyanceskole og efterf\u00f8lgende p\u00e5 kanaliseringsskole. \u00d8konomien sagde dybest set nej. Men jeg f\u00f8lte, at det var det eneste, jeg kunne g\u00f8re. Jeg f\u00f8lte, at jeg skulle kunne st\u00f8tte min datter. Men nu forst\u00e5r jeg, at det m\u00e5ske endnu mere handlede om, at jeg nu var klar til noget mere viden selv. P\u00e5 den m\u00e5de blev det tydeliggjort for mig, at min datter og jeg ogs\u00e5 er samarbejdspartnere og ikke bare mor og datter. Samme oplevelser har jeg senere haft med mine to drenge.<\/p>\n Kanalisering kendte jeg egentlig ikke noget til som begreb, men det \u00e5bnede d\u00f8ren til det, at komme \u201df\u00f8lelsesm\u00e6ssigt hjem\u201d for mig. Ideen bag er, at vi kan kommunikere med engle og opstegne mestre. Opstegne mestre er nogen, der har haft deres gang her p\u00e5 jorden og nu ikke beh\u00f8ver v\u00e6re her mere, fordi de har fattet, hvad det drejer sig om. De har forst\u00e5et essensen i det hele. De har gjort det arbejde, der skulle g\u00f8res, og deres valg er nu at r\u00e6kke en h\u00e5nd ud til os, der \u00f8nsker denne h\u00e5ndsr\u00e6kning.<\/p>\n <\/p>\n Da jeg gik p\u00e5 clairvoyanceholdet viste det sig, at vi, der gik der, alle ville forts\u00e6tte p\u00e5 kanaliseringsholdet. Jeg vidste ikke rigtig, hvad det gik ud p\u00e5, men havde haft en tydelig fornemmelse af, at det var noget for mig og havde f\u00e5et at vide, at jeg sikkert ville v\u00e6re god til det. Og her havde jeg s\u00e5 en af de oplevelser, som ogs\u00e5 har v\u00e6ret skels\u00e6ttende for mig.<\/p>\n Vi blev p\u00e5 den sidste clairvoyance-weekend spurgt, om vi s\u00e5 ikke ville pr\u00f8ve, hvad det der kanalisering var. Og jo, det ville vi jo gerne. L\u00e6reren viste os, hvordan og hvorledes, og f\u00f8rste person pr\u00f8vede. Anden person pr\u00f8vede. Jeg kunne m\u00e6rke, n\u00e5r disse personer lavede kanalisering, hvordan mine nyrer begyndte at arbejde anderledes. Vibrerede p\u00e5 en m\u00e6rkelig m\u00e5de. S\u00e5 blev det min tur.<\/p>\n Jeg skulle g\u00e5 ind i en cirkel. Derefter skulle jeg g\u00e5 ind i en mindre cirkel, der var markeret p\u00e5 gulvet. Her skulle jeg flytte bevidstheden opad. Vi havde f\u00e5et instruktioner om, hvordan og hvorledes. Pludselig var det som at st\u00e5 midt i en stikkontakt. Det m\u00e6rkedes, som om jeg fik st\u00f8d. Hele tiden. Det var kraftigt. Det var ubehageligt. Jeg kunne m\u00e6rke mine nyrer ryste og citre. Det var ubehageligt og kraftigt, og ikke noget jeg kunne overse. Og ikke noget jeg nogen sinde har pr\u00f8vet f\u00f8r. Men s\u00e5 kom denne stemme igennem til mig. En stemme \u201dderudefra\u201d. Langt v\u00e6k fra. Fjern. En stemme, som kom med beskeder til os. Jeg kan huske, at jeg pr\u00f8vede at holde nogle ord inden i, fordi jeg syntes, at de ikke gav mening, men fornemmelsen af st\u00f8d og sitren blev s\u00e5 meget v\u00e6rre. Jeg fik en speciel fornemmelse omkring munden ogs\u00e5. N\u00e5r jeg \u201dgav slip\u201d og lod ordene komme ud, s\u00e5 f\u00f8ltes det bedre og rart, som om at det var det, der var meningen: at ordene skulle videre, at de ikke bare var mine.<\/p>\n Da jeg var f\u00e6rdig, var jeg b\u00e5de \u201dh\u00f8j\u201d, fordi det var lykkedes meget godt, synes jeg, men derefter kom tankerne om, at hvis det p\u00e5virkede mig s\u00e5 meget, s\u00e5 kunne min krop tage skade, og jeg kunne d\u00f8 af det. Jeg var ikke bange for at d\u00f8, men bange for at efterlade mine b\u00f8rn uden mor. Jeg fortalte l\u00e6reren, at det da godt kunne v\u00e6re, at jeg havde meldt mig p\u00e5 kanaliseringsholdet, men at jeg ville melde fra igen, for det her var da for farligt for mig. Hun forstod mig. St\u00f8ttede mig ogs\u00e5 \u2013 det var jo mit valg.<\/p>\n Senere fik vi muligheden for lige at pr\u00f8ve igen. Jeg ville springe over, men l\u00e6reren sagde bare stille og roligt \u201dHar du t\u00e6nkt p\u00e5 at bede dem om at \u201dskrue lidt ned?\u201d\u201d. Nej, det havde jeg da absolut ikke overvejet. Kunne man be\u2019 om s\u00e5dan noget? Men jeg pr\u00f8vede igen, og denne gang uden st\u00f8d og rystende nyrer. Og en fantastisk oplevelse var det. N\u00e5r jeg s\u00e5dan har kigget i min \u201dlivets bog\u201d og ser tilbage p\u00e5 mine holdninger om, at engle er da fine p\u00e5 billeder osv. og sammenligner\u00a0 med min holdning til engle og mestre nu, s\u00e5 forst\u00e5r jeg, at jeg ikke vidste, at det<\/em> bare er en ressource<\/em>.Det<\/em> er en stor og smuk ressource, der er til alles r\u00e5dighed. Ikke bare til min r\u00e5dighed, eller mine l\u00e6reres eller mine medstuderendes. Det<\/em> er noget, der er til os alle – vi har bare ikke l\u00e6rt at bruge den.<\/p>\n <\/p>\n Vi kan bruge sollys og vandkraft, og vi bruger ilten i luften, s\u00e5 vi kan leve, og vi kan finde ud af at dyrke korn p\u00e5 vores marker og fremstille mange smarte ting. Det er ressourcer, som vi har l\u00e6rt at bruge. Men der er endnu flere ressourcer, vi skal bare lige finde ud af, at de er der. I dag forst\u00e5r jeg, og er taknemmelig for, den gave, som jeg har f\u00e5et: at jeg har f\u00e5et lov til at se de tegn og hints, der blev givet mig, og at jeg har haft muligheden for at udforske det lidt mere. Jeg forst\u00e5r, at det: at kunne \u201dm\u00e6rke\u201d er en gave, der er givet til mig, en gave, der hj\u00e6lper mig med at navigere i mit liv. Jeg kan se, at jeg af al magt pr\u00f8vede at gemme, glemme, lukke og slukke og at det gav nogle konsekvenser i mit liv og i min krop. Jeg havde bare meget sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, hvad det gik ud p\u00e5. Jeg forst\u00e5r, at uanset, hvor meget jeg f\u00f8r syntes, at jeg skulle knokle for at l\u00e6re noget, at det betyder ikke s\u00e5 meget. Jeg vil aldrig komme til at vide alt, hvad der er at vide. Jo mere jeg ved, des mere finder jeg ud af, at jeg ikke ved.<\/p>\n Jeg er taknemmelig for at have fundet ud af, at barndommens slag, mobberiet i skolen, problemerne hjemme, osv, at det ikke var noget, der blev gjort mod mig bevidst. Mine for\u00e6ldre gjorde det bedste de kunne, med den viden de havde. De mente, at de sk\u00e5nede mig, n\u00e5r de ikke fortalte mig, det de vidste, n\u00e5r jeg stillede mine sp\u00f8rgsm\u00e5l om sp\u00f8gelser, \u00e5nder, m\u00e6rkelige fornemmelser og hvad jeg ellers har pr\u00f8vet at sp\u00f8rge dem om. Senere har jeg f\u00e5et at vide, at de jo godt vidste noget om de ting, som jeg spurgte til, men at de lavede det valg ikke at dele det med mig, da de mente det var bedst. Mine l\u00e6rere i skolen gjorde det bedste de kunne, med den viden og indf\u00f8ling de havde. Hvis jeg har oplevet, at noget var ondt imod mig (og tro mig, s\u00e5dan oplevede jeg det), s\u00e5 er det fordi, det var mit valg dengang at t\u00e6nke s\u00e5dan. I dag forst\u00e5r jeg, at de ikke kunne andet. Og jeg forst\u00e5r ogs\u00e5, at jeg ikke selv kunne andet.<\/p>\n Rigtig meget handler om, hvordan jeg ser p\u00e5 det og v\u00e6lger at opleve det. Alt er valg.<\/p>\n <\/p>\n Jeg har fundet en tillid til, at der er nogen eller noget, der ved mere end jeg, og som samler livets tr\u00e5de for mig. M\u00e5ske er det universet, m\u00e5ske er det livet, m\u00e5ske er det sk\u00e6bnen, m\u00e5ske er det Gud. Jeg oplever, at jo mere tillid jeg har til at \u201dder er styr p\u00e5 det\u201d og jo mere jeg kan give slip, des bedre g\u00e5r det. Jeg har ikke ondt mere, og jeg f\u00f8ler ikke angsten mere. Meget har jeg m\u00e5tte gense, bearbejde og arbejde p\u00e5 p\u00e5 forskellig vis. Bekr\u00e6ftelser, positive tanker, visualisering, tilgivelser, og stor hj\u00e6lp fra \u201df\u00f8rste sal\u201d blev en stor del af den vej, jeg begav mig ud ad.<\/p>\n Det virker som om, at jo mere jeg finder den \u201dmig\u201d der er mit rigtige \u201dmig,\u201d jo bedre har jeg det ogs\u00e5.<\/p>\n Lykken kan ikke g\u00f8res op i, hvor meget jeg tjener, hvor mange biler jeg har, om jeg har r\u00e5d til at rejse nul eller flere gange pr. \u00e5r. Lykken, det er den tilstand, som jeg s\u00e5 i den kvindes \u00f8jne, som jeg passerede en stresset dag p\u00e5 vej til arbejde. Den kan ikke k\u00f8bes for penge. Det eneste, der kan angive vejen, er \u00f8nsket<\/em> om at se, at der er en vej, og at sige \u201dja!\u201d n\u00e5r valgene viser sig. For det g\u00f8r de. Sm\u00e5 tilf\u00e6ldigheder, som kan vise sig at v\u00e6re af stor betydning bagefter. Vi opdager det ikke altid, lige n\u00e5r det sker, men hvis vi s\u00e6tter os ned og \u201dt\u00e6nker bagl\u00e6ns\u201d, s\u00e5 kan vi m\u00e5ske f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det.<\/p>\n Og i virkeligheden er det jo nok det eneste, vi kan bruge f\u00e6nomenet tid til.<\/p>\n For mig har spiritualiteten, som dybest set handler om, at noget er st\u00f8rre end mig selv, v\u00e6ret vigtig, da det har pr\u00e6get og farvet meget i mit liv. Jeg oplever, at mit hverdagsliv er blevet bedre og mere helst\u00f8bt, jo mere jeg har \u00e5bnet op. En m\u00e5de at beskrive det p\u00e5 er, at mit liv tidligere m\u00e5ske mere var sort og hvidt og m\u00e5ske gr\u00e5t \u2013 en lille farveskala. Nu f\u00f8les det som om, at paletten er fyldt med farver, der kan bruges p\u00e5 mange m\u00e5der, og som alle indg\u00e5r i det, som jeg er. Jeg er blevet mere hel. Jeg tror, at spiritualiteten er en vej at g\u00e5 p\u00e5, og jeg tror, at den vej er lang, l\u00e6rerig, smuk og sp\u00e6ndende. Jeg tror ikke n\u00f8dvendigvis, at det er en \u201ddans p\u00e5 roser\u201d; men jeg tror, at den er rig i sin form.<\/p>\n Jeg tror ogs\u00e5, at der er mange v\u00e6rkt\u00f8jer, der kan bruges, og et af dem er dualiteten: at vi oplever noget ubehageligt \u2013 og noget godt, at vi oplever kontrast, og at kontrasten g\u00f8r os i stand til at lave bevidste valg, og foretage bevidste \u00f8nsker.<\/p>\n Jeg tror, det er det v\u00e6rkt\u00f8j, som er givet til os alle, som hj\u00e6lp til at finde hver vores vej.<\/p>\n <\/p>\n Er jeg anderledes? Er jeg s\u00e6rlig? Kan jeg noget andre ikke kan? <\/p>\n Alle mine tre b\u00f8rn har snakket om afd\u00f8de, engle, v\u00e6sener, erindringer, de har haft, ting, de har m\u00e6rket, registret, t\u00e6nkt eller bare ved, og jeg har erfaret nu – for jeg har efterh\u00e5nden snakket med mange b\u00e5de b\u00f8rn og voksne om disse ting – at mange har oplevelser af denne slags, men ofte snakker de ikke med andre om det. Jeg vil \u00f8nske, at vi deler det mere med hinanden, og at vi p\u00e5 den m\u00e5de ogs\u00e5 l\u00e6rer af hinanden. Burde det ikke v\u00e6re lige s\u00e5 naturligt, som at l\u00e6re at tage sko p\u00e5, at vi og vores b\u00f8rn kan snakke om s\u00e5danne ting og v\u00e6re \u00e5ben for det, som vi oplever og de valg, der er? <\/p>\n Sct. Germain og Celeste har igennem de senere \u00e5r v\u00e6ret god e vejledere for mig og har drysset tanker og ideer og ord ned til mig, som jeg skal bruge enten til mig selv, eller til dem jeg er sammen med.<\/p>\n Maria, som jeg jo nu kan definere som en opstegen mester eller en af universets ressourcer , er meget ved min side i denne tid, hvor vi arbejder sammen om emnet k\u00e6rlighed. Hun fort\u00e6ller, jeg kan skrive dette citat som en slutning p\u00e5 min beretning : \u201dV\u00e6r den vej, du \u00f8nsker at g\u00e5 p\u00e5\u201d.<\/em><\/p>\n <\/p>\n Jeg \u00f8nsker dig lys, k\u00e6rlighed, gl\u00e6de og ikke mindst lysten og modet til at se alt p\u00e5 ny.<\/p>\n <\/p>\n Gitte<\/p>\n <\/p>\n Tak fordi du \u00a0l\u00e6se med. <\/p>\n <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Gittte Damg\u00e5rd arbejder som holistisk alternativ behandler og kanal. Er med som forfatter i bogen “Genklang fra Universet” der er samlet af Merete Gundersen. <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dengyldnezone.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/217"}],"collection":[{"href":"https:\/\/dengyldnezone.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/dengyldnezone.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dengyldnezone.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dengyldnezone.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=217"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/dengyldnezone.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/217\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":626,"href":"https:\/\/dengyldnezone.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/217\/revisions\/626"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dengyldnezone.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=217"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"1100-300-6\"](\"http:\/\/dengyldnezone.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/05\/1100-300-6.jpg\")
<\/a>![\"1100-300-3\"](\"http:\/\/dengyldnezone.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/05\/1100-300-3.jpg\")
<\/a><\/p>\nEn vej at g\u00e5 p\u00e5<\/h2>\n
\nForskellige begivenheder og tanker har p\u00e5 hver deres m\u00e5de f\u00e5et min vej til at dreje lidt til h\u00f8jre eller lidt til venstre – har f\u00e5et mig til at s\u00f8ge et eller andet, der kunne give mig forst\u00e5else af det, jeg oplevede, og som jeg i virkeligheden ofte f\u00f8lte mig meget alene med.<\/p>\n<\/h2>\n
Alt blev \u00e6ndret<\/h2>\n
\n
Jeg m\u00e5tte v\u00e6re her ved en fejl<\/h2>\n
Angst og panik<\/h2>\n
Det vil jeg ogs\u00e5 ha\u2019<\/h2>\n
Det er mig, der er inden i<\/h2>\n
IT og energi<\/h2>\n
\nKort tid efter f\u00f8dslen, i hedeb\u00f8lgen i 1994, observerede jeg, at begge b\u00f8rnene, der l\u00e5 p\u00e5 gulvet i stuen, kiggede efter noget,der gik igennem stuen, noget jeg ikke kunne se. Havde der v\u00e6ret et barn, havde jeg nok ikke lagt m\u00e6rke til det, men nu var der to, der observerede det samme, der bev\u00e6gede sig rundt.<\/p>\n
\nP\u00e5 skolen oplevede jeg en masse gode ting og l\u00e6rte meget. Meget interessant var det ogs\u00e5 at arbejde med energier. Der var meget fokus p\u00e5 meridianer – ikke s\u00e5 meget p\u00e5 chakras, eller de energilegemer vi har. Arbejdet med energi gjorde, at jeg senere blev klar over, at det er meget forskelligt, hvad vi alle oplever og t\u00e6nker med hensyn til det.<\/p>\nHun kastede \u201dbwadr\u201d i hovedet p\u00e5 mig<\/h2>\n
\nDet, at opleve noget underligt, der kildede mig, n\u00e5r jeg gav zoneterapi til en anden elev p\u00e5 holdet, og det, at f\u00e5 kastet \u201dsnask og bward\u201d i hovedet, da l\u00e6reren str\u00f8g energi, de oplevelser fik jeg aldrig forklaringer p\u00e5, da jeg gik p\u00e5 skolen. Til geng\u00e6ld var min nysgerrighed vakt. Og denne gang var det en rar nysgerrighed.<\/p>\nEn engel i neon<\/h2>\n
Hvem er \u201dSang Sjarman\u201d og \u201dSel\u00e6st\u201d ?<\/h2>\n
Min datter snakker med engle<\/h2>\n
\u00c5h, hvor er det dejligt med \u201dbeviser\u201d<\/h2>\n
\nJeg f\u00f8lte det, som om jeg for f\u00f8rste virkelige gang i mit liv var kommet HJEM , og den oplevelse blev kun st\u00e6rkere og st\u00e6rkere, mens jeg gik p\u00e5 kanaliseringsuddannelsen og er kun vokset efterf\u00f8lgende.<\/p>\n<\/h1>\n
En ressource vi kan bruge<\/h2>\n
\nMen det har ogs\u00e5 f\u00e5et mig til at t\u00e6nke over, hvor mange andre ting, jeg havde overset, men som er \u201dgemt\u201d i vore eventyr og overleveringer. Sandheder skrevet p\u00e5 papir og kamufleret som historier.<\/p>\nNoget samler livets tr\u00e5de<\/h2>\n
Lad os dele<\/h2>\n
\nJeg tror det ikke. Jeg tror, at vi alle er f\u00f8dt med en str\u00e5le af solskin i os, et lys, som gerne vil lyse op. Om vi v\u00e6lger at slukke for det lys eller at lade det br\u00e6nde, det er nok det, det handler om. Tegn og muligheder for at revidere holdninger og livssyn bliver hele tiden pr\u00e6senteret for os, sp\u00f8rgsm\u00e5let er om vi l\u00e6gger m\u00e6rke til det, og om vi t\u00f8r.<\/p>\n
\nJeg h\u00e5ber, at vi alle en dag kan vise de 100% frem, som vi indeholder, alle steder hvor vi er. Jeg \u00f8ver mig hver dag.<\/p>\n<\/a><\/a><\/p>\n
\nDu kan l\u00e6se mere her<\/a>\u00a0 om de forskellige mestre, som jeg nu arbejder med, og du kan snart se kanaliseringer mv fra dem p\u00e5 hjemmesiden\u00a0MariaSkolen<\/a>.<\/p>\n